Find vej: Forside » Artikler » Nyt i Danmark: Smykker til din bil

Nyt i Danmark: Smykker til din bil

Lagt på asias.dk den 06-03-2013 af webmaster

Pynt din bil med smykker, der får lyset til at spille...

Klar akryl i smukke farver og former, der får lyset til at lege og spredes, når solens stråler rammer. Det er kernen i den kollektion af smykker til biler, som dotupyourcar har udviklet i samarbejde med en af Danmarks mest hippe designere af akrylsmykker og ophæng, der giver en ny dimension til rummet og nu altså også til din bil.

Dotupyourcar.com, som sælger pynt til kvinders biler, drives af tidligere chefredaktør Lilli Henriksen. Bilsmykkerne er designet og formgivet af Lene Gabay, som driver firmaet By Gabay.

Til dotupyourcar har hun nu skabt en frisk og farverig kollektion, der kan smygs som en halskæde om din bils bakspejl og på den måde skabe dynamik i bilens kabine.

Der er tre slags vedhæng ugler, stjerner og måner - i forskellige funklende farver. Vedhængene er 4-6 cm og ganske få millimeter tykke. Desuden er der en fin, sort såkaldt seedbead ball, en kugle af små, sorte perler. Kæden er forsølvet messing. Længden er 25 cm, og den kan justeres og gøres kortere efter behag, så smykket kan pynte lige dér, hvor det passer dit blik og udsyn.

Smykkerne leveres i en fin, lille æske fra ByGabay, hvilket også gør dem perfekte som en lille veninde- eller værtindegave. Priser fra 128 kr.
Du kan finde dem lige her:
http://www.dotupyourcar.com/c/66/bilsmykker-accessories-for-cars-halsk%C3%A6der-til-biler